Oplev et landbrug som i gamle dage

Hos Grøn Thy kan du opleve et landbrug, næsten som i gamle dage. Her går tiden går lidt langsommere, og fællesskabet og glæde fylder meget. Her er fokus på nænsom dyrkning og forædling af bæredygtige, usprøjtede grønsager, bær og frugt af højeste kvalitet. Kom med i marken til smagsprøver og fortællinger med Gitte, eller deltag il langbordsmiddag hvor vi spiser mens kokken tilbereder maden, så vi kan se det og være en del af det.

Respekt er et nøgleord hos GrønThy

Vores produkter bliver helt fra frø behandlet med respekt og nænsomhed så vi sikre et produkt uden stres til vores kunder. Hos GrønThy har vi valgt, at bruge meget små maskiner og håndkraft under vores dyrkningproces for at bevare jorden så fin og uberørt som muligt. Vi ynder at være kreative sammen og finde nye muligheder.

Respekt for jorden

Vi dyrker vores jord med håndkraft og bruger små maskiner

Respekt for produktet

Vi sprøjter ikke vores grøntsager og dyrker alt bæredygtigt

Respekt for mennesket

Alle vores medarbejdere behandles godt og respektfyldt

Events hos Grøn Thy

Kom med Gitte i grøntsagsmarken

Du får brug for alle sanser, når du kommer med Gitte på tur i grøntsagsmarkerne. Du får lov til at smage på stort set alt, som vi kommer forbi – og vi dyrker altså op til 80 grøntsager hen over sommeren!
Mens fuglene synger og der arbejdes i marken, fortæller Gitte om, hvordan GrønThy dyrker grøntsagerne med håndkraft og uden sprøjtegift og med fokus på biodiversitet og bæredygtighed.
Nogle af grøntsagerne høstes der på tre gange i løbet af sommeren og selv ukrudtet kan bruges – og det smager vi også på!

Book rundvisning

Tidspunkter

Rundvisninger afholdes hver torsdag fra kl. 14.00 til 15.30.

Pris

Prisen for rundvisning inkl. smagsprøver er 90 kr. for børn under 15 år, og 190 kr. for voksne.

Antal pladser

Der er plads til 30 deltagere pr. arrangement.

Langbordsmiddag i marken – med rundvisning

Når sommeren er på sit højeste, bugner det af grøntsager hos GrønThy. Derfor inviterer vi til langbordsmiddag, lige midt i marken hvor råvarerne dyrkes. Det bliver ikke mere friskt og autentisk.
Vi starter med en markvandring, hvor Gitte fortæller og viser, hvordan grøntsagerne bliver dyrket med masser af respekt og kærlighed.
Maden tilbereder kokken over ild, mens I er der, og menuen sammensætter kokken på dagen ud fra sæsonens friskeste grøntsager krydret med egne ideer. Bagefter sætter vi os til bords med hinanden, og nyder aftenens menu under åben sommerhimmel. Der er basis for en magisk aften.
Hvis det regner, går vi indenfor i halmladen.

Book plads

Tidspunkter

Langbordsmiddagen inkl. rundvisning afholdes tirsdag d. 22 august, og tirsdag d. 26 september.

Antal pladser

Der er i alt 100 pladser til arrangementet.

Pris

Prisen for langbordsmiddagen inkl. rundvisning er 600. kr. pr person.

Harmoni, idyl og skønhed

Kender du følelsen af at være en del af et Skagen-maleri? At der er harmoni, idyl og skønhed og alt er bare som det skal være?
Sådan havde jeg det, da jeg sammen med min kæreste deltog i langbordsmiddag i haven hos Grøn Thy i Solbjerg på Mors. Det kan kun anbefales. Gítte er en unik vært på Grøn Thy på Mors – og en super oplevelse at smage råvarer fra marken og fisk fra hav og fjord anvendt på spændende måder. Vi er klar igen.

Anette J

En magisk aften

Det var en helt magisk aften, hvor vi sad i haven i aftensolen og spiste de lækreste friske grøntsager og grillet fisk. Aftenen startede med en rundtur hvor vi så og smagte en masse lækre grøntsager på gården, og herfra satte vi os ved et kæmpe langbord og snakkede sammen på kryds og tværs. Dejlig vin, skøn mad og en helt fantastisk stemning. Jeg kan kun anbefale oplevelsen og glæder mig til at deltage igen.

Lars E

Storslået mad og natur oplevelser

Sikke en aften. Storslået aften, med storslået mad og natur oplevelser. Først en vandring i marken, med massere af smagsoplevelse og fortælling om livet på landet, med grønsager.
Efterfølgende en kanon dejlig middag, med de lækreste råvare og tilhørende vine. Alt blev tilberedt, på gril med Emilie som kok.
Langbordsmiddag kan med det varmeste anbefales, det er som at føle sig som en del af noget større.

Peter K