BISPENS MARKED 2023

Bispens Marked - Vestjyllands største middelaldermarked

Kom og vær med, når Spøttrup Borg og dens omgivelser forvandles til en livlig middelalderby hver sommer i uge 30.

Her kan du opleve en populær historisk festival, der fejrer middelalderens kultur og handelstraditioner.
Så kom med og se på ridderturneringer som de foregik i middelalderen, bueskydning, akrobatik, teaterforestillinger og levende musik, der alt sammen skaber en autentisk og festlig atmosfære.

Europamesterskab i ridderdyst

Fra mandag til fredag kan du opleve Europas bedste ridder tørne sammen i autentiske rammer på Spøttrup Borg. Ridderne dyster i følgende Discipliner: Dystløb, Skill at Arms og Ringriding

I middelalderen blev der afholdt ridderturneringer, hvor adelige kunne udvise mod og styrke i en række discipliner til hest. Den mest kendte form for konkurrence er dystløb; her skal ridderne til hest og i fuld galop forsøge at ramme modstanderens skjold med en lanse på 4 meter.

Efter flere heat med forskellige discipliner mandag til torsdag sluttes der af med en storslået finale fredag!

Køb billet

Sjov og gøgl på markedspladsen

Bispens marked byder på en række spændende aktiviteter og forestillinger, der giver et indblik i middelalderens liv.

Man kan bl.a. opleve bueskydning, akrobatik, gøglere, ildshows, falkonér, soldater, aktører med heste og levende musik, der alt sammen bidrager til en autentisk og festlig atmosfære.

Køb billet

En markedsplads fyldt med middelalderboder

På Bispens markedet kan man udforske en bred vifte af boder, der sælger alt fra traditionelle håndværksprodukter til mad og drikkevarer.

Lokale håndværkere og kunstnere præsenterer deres unikke kreationer, såsom smykker, lædervarer, keramik og meget mere. Det er en perfekt mulighed for at finde autentiske souvenirs og gaver, der bærer præg af områdets historie og traditioner.

Køb billet

Aktiviteter på Borgen

Træn med sværd og bue

På borgen kan du prøve at træne som en rigtig adelsmand, hvor løbetræning og håndvægte bliver skiftet ud med sværd, stok og bue.

Lær at skrive gotisk

Du kan give dig i kast med gotisk skrift og fordybe dig i middelalderens kunstneriske udtryksformer.

Klæd dig ud

I rustkammeret og påklædningsværelset kan du klæde dig ud som en rigtig ridder, adelsmand, munk, præst, køkkenpige eller adelsfrøken.

Prøv middelalderens håndværk

Håndsysler som broderier og syning

Det siger gæsterne…

Som en tidsmaskine

Hvis man er så heldig at være i nærheden af Spøttrup borg i uge 30 må man absolut besøge borgen. Hele denne uge er den levendegjort med marked, underholdning og ridder turneringer og i det hele taget er borgen som en tidsmaskine. Absolut et besøg værd for hele familien.

Julie R

Boder, dyster spisesteder & markedsgøgl

Vi besøgte Spøttrup Borg i slut juli, hvor der også var marked. Her var rigtig mange boder med alt muligt til salg, spisesteder og markedsgøgl A la middelalder. Vi besøgte stedet med et barnebarn, og det der optog ham mest (inklusiv os voksne) var ridderturneringerne.

Carl J

Et storslået marked

Et storslået marked med masser af boder og levendegørelse over alt, lige fra alkymistens eksperimenter, ildspudlende gøglere og dansende trubadurer. Dagens højdepunkt var dog den internationale ridderturnering, hvor riddere fra hele verden (USA, Canada, Rusland, Norge, Frankrig osv) var mødt op.

Jens M

Praktisk information